Gislinge Station - en perle fra Epokemodeller
Tegnet af Arkitekt Heinrich Wenck, bygget 1899 - Odsherreds Jernbane.
De kompakte kystbanebygninger med store centrale forhaller samt en livlig og alligevel harmonisk facadeudsmykning betød, at Arkitekt Heinrich Wenck for alvor tog hul på den nationalromantiske periode, der med Vordingborg Slotsstation på Kalvehavebanen fra 1897 (desværre revet ned) skulle præge de næste 10-15 års privatbanebygninger. Bygninger med halv- eller helvalmet tag, dekorative, stiliserede dragehoveder samt kalkede mure med røde bånd spredtes ud over landet i takt med anlæggelsen af 1894-lovens mange jernbaner.